Thomsen Furniture

Cross

Med et roligt udtryk får du med vores Cross sofabord et elegant møbel, der løfter indtrykket af din stue. Blikket fanges hurtigt af den unikke detalje med krydset under bordet, der giver indtryk af en optisk illusion. Cross sofabordet har bløde, rundede hjørner, som sammen med træet er med til at give et indbydende, organisk udtryk.

Bordplade: Farve efter eget valg

Understel: Eg/Natur

Dimensioner: L: 128 cm, B: 68 cm, H: 50 cm eller L: 80 cm, B: 80 cm, H: 50 cm

Designet af: Diana Mot

Bordene kræver ikke meget vedligeholdelse, men for at sikre, at du kan have glæde af bordene i mange år fremover, er her lidt gode råd og plejevejledning!

Vedligeholdelse og pleje af laminatborde

Anvend aldrig sulfo, opløsningsmidler eller slibemidler, da det kan nedbryde overfladen.

Laminat

Laminat er slidstærkt, samt et rengøringsvenligt materiale og kræver normalt ingen speciel vedligeholdelse. Daglig rengøring foretages med en ren, fnugfri, blød klud opvredet i lunkent rent vand, som efterfølgende tørres af med en tør fnugfri, blød klud. Hvis der er brug for en mere grundig rengøring af en plet, sprayes pletten med laminatrens (vi anbefaler Guardian laminatrens). Lad laminatrensen virke nogle minutter på pletten, hvorefter der tørres grundigt af med en blød klud, hvor pletten er. Ved en genstridig plet kan processen gentages. Herefter sprayes laminatrens på hele bordet, og fordeles jævnt med blød klud og tørres grundigt af rundt på hele bordet. Dette gøres for at få et ens resultat på hele bordet. Hvis bordet er meget snavset, kan processen gentages. Efter rengøring med laminatrens, skal bordet tørres af med fugtig blød klud, opvredet i varmt vand. Herefter tørres bordet efter med tør blød klud.

Nano

Ved nanoborde kan der også bruges en melaminsvamp. Melaminsvampen kan bruges både tør og fugtig på bordet. Her tørres bordet først af med en fugtig klud opvredet i varmt vand for at fjerne evt. snavs. Derefter tørres hele bordet af med melaminsvampen. Ved en mere genstridig plet kan der også på nanoborde bruges laminatrens (vi anbefaler Guardian laminatrens). Laminatrensen sprayes på hele bordet, hvorefter melaminsvampen jævnt fordeler laminatrensen over hele bordet og rengør bordet. Processen kan gentages hvis nødvendigt. Ved genstridigt snavs, kan man lade laminatrensen virke nogle minutter på pletten og herefter rengøre med melaminsvampen, ved at tørre hele bordet med melaminsvampen. Dette gøres for at få et ens resultat på hele bordet. Denne proces kan også gentages hvis nødvendigt. Efter rengøring med laminatrens, skal bordet tørres af med fugtig blød klud, opvredet i varmt vand. Herefter tørres bordet efter med tør blød klud.

Vedligeholdelsesvejledning
Thomsen Furniture

Oplev vores produkter