Thomsen Furniture

Katrine spisebord

Det elegante Katrine spisebord til køkkenet eller spisestuen. Bordet kan både stå selvstændigt som et centralt punkt i indretningen eller indgå som en del af helheden med de omkringliggende møbler. Du kan finde en række fine detaljer i bordet, som er med til at løfte Katrine spisebordet over standarden. Bordet fås i alle de samme farver som Katrine sofabordet.

Bordene kræver ikke meget vedligeholdelse, men for at sikre, at du kan have glæde af bordene i mange år fremover, er her lidt gode råd og plejevejledning!

Anvend aldrig sulfo, opløsningsmidler eller slibemidler, da det kan nedbryde overfladen.

Vedligeholdelse og pleje af linoleumsborde

Linoleum er et CO2 neutralt naturprodukt med en blød og behagelig overflade, der er antistatisk og modstandsdygtig overfor støv og snavs. Den matte overflade er varm og behagelig at røre ved. Linoleumsoverfladen er mindre modtagelig for fingeraftryk og farverne falmer ikke med tiden. Da linoleum er et 100% naturprodukt kan der forekomme farveforskelle ligesom mindre variationer i overfladen må forventes i form af enkelte pletter og mærker. Hvis du ved modtagelsen af dit linoleumsprodukt opdager en gullig film på linoleummets overflade, såkaldt tørrekammerfilm, kan du være helt rolig- den forsvinder, når overfladen udsættes for lys.
Regelmæssig rengøring

  • Rengør med en fugtig bomulds klud med et neutralt rengøringsmiddel. (ikke fiberklud)
    Lejlighedsvis vedligeholdelse
  • For løbende at vedligeholde plejen af overfladen bør linoleumspleje eller Monel anvendes med jævne mellemrum.
  • Ved kraftigere tilsmudsning anvend et neutralt grundrengøringsmiddel i den rette opløsning (f.eks. Forbo Cleaner – et affedtende neutralt rengøringsmiddel). Efter grundig rengøring, skal bordet tørres af med fugtig blød bomuldsklud klud, opvredet i varmt vand. Herefter tørres bordet efter med tør blød klud. Påfør herefter Linoleumspleje eller Monel i forholdet 0,5 dl til 10 I vand. Forebyggende foranstaltninger og pletfjerning
  • For at forhindre fastsiddende pletter anbefales at bruge bordskånere under urtepotteskjulere, vaser, kopper, glas etc.
  • Opstår der alligevel pletter, er det vigtigt at fjerne dem så hurtigt som muligt for at forhindre at de trænger ned i materialet. Overfladen skaI rengøres med et neutralt rengøringsmiddel opløst i vand.
  • Hvis ovennævnte behandling ikke hjælper, kan pletter evt. fjernes ved at sætte overfladen i blød i vand med klar-til-brug linoleumspleje eller Monel i forholdet 0,5 dl til 1I vand i ca. 5 minutter. Skrub efterfølgende forsigtigt med en svamp, klud eller lign. Afslut med at tørre det snavsede vand op med en klud.

Se yderligere information på forbo-flooring.dk (downloads).

Laminat

Laminat er slidstærkt, samt et rengøringsvenligt materiale og kræver normalt ingen speciel vedligeholdelse. Daglig rengøring foretages med en ren, fnugfri, blød klud opvredet i lunkent rent vand, som efterfølgende tørres af med en tør fnugfri, blød klud. Hvis der er brug for en mere grundig rengøring af en plet, sprayes pletten med laminatrens (vi anbefaler Guardian laminatrens). Lad laminatrensen virke nogle minutter på pletten, hvorefter der tørres grundigt af med en blød klud, hvor pletten er. Ved en genstridig plet kan processen gentages. Herefter sprayes laminatrens på hele bordet, og fordeles jævnt med blød klud og tørres grundigt af rundt på hele bordet. Dette gøres for at få et ens resultat på hele bordet. Hvis bordet er meget snavset, kan processen gentages. Efter rengøring med laminatrens, skal bordet tørres af med fugtig blød klud, opvredet i varmt vand. Herefter tørres bordet efter med tør blød klud.

Nano

Ved nanoborde kan der også bruges en melaminsvamp. Melaminsvampen kan bruges både tør og fugtig på bordet. Her tørres bordet først af med en fugtig klud opvredet i varmt vand for at fjerne evt. snavs. Derefter tørres hele bordet af med melaminsvampen. Ved en mere genstridig plet kan der også på nanoborde bruges laminatrens (vi anbefaler Guardian laminatrens). Laminatrensen sprayes på hele bordet, hvorefter melaminsvampen jævnt fordeler laminatrensen over hele bordet og rengør bordet. Processen kan gentages hvis nødvendigt. Ved genstridigt snavs, kan man lade laminatrensen virke nogle minutter på pletten og herefter rengøre med melaminsvampen, ved at tørre hele bordet med melaminsvampen. Dette gøres for at få et ens resultat på hele bordet. Denne proces kan også gentages hvis nødvendigt. Efter rengøring med laminatrens, skal bordet tørres af med fugtig blød klud, opvredet i varmt vand. Herefter tørres bordet efter med tør blød klud.

Vedligeholdelsesvejledning
katrinebord_sort
Thomsen Furniture

Oplev vores produkter